Pædagogik, Pædagogisk læreplan og Tilsyn

Vores teoretiske og metodiske tilgang

I Sct. Mikkels Børnehave arbejder vi ud fra en teoretisk referenceramme, der hovedsageligt bygger på ”Anerkendende pædagogik”, ”Den integrerende baggrund” – herunder ”Tema som pædagogisk arbejdsmetode”, samt systemisk tankegang og værdibaseret ledelse.

Vores syn på Den Anerkendende Pædagogik 

En pædagogisk dagligdag, hvor der tages udgangspunkt i trygge og anerkendende relationer. Vi stimulerer målrettet udvikling og læring ved at fokusere på det, der virker frem for fejlfinding. I samtale og i interaktion er der fokus på at anerkende den enkeltes perspektiv, kompetencer, følelser og behov. Med denne tilgang skabes et psykisk miljø, hvor alle følelser er tilladt. Et miljø, der styrker alles selvværd.  

Vores forståelse af Den Integrerende Baggrund

En hverdag hvor alle er - og føler sig - inkluderet. Vi arbejder målrettet på at alle, uanset deres baggrund, får indflydelse på deres egen hverdag. Forskellige læringsrum tager udgangspunkt i den enkeltes og børnegruppens baggrund.
En vigtig del af arbejdsmetoderne er ” Tema som pædagogisk arbejdsmetode”, inspireret af den ”Den integrerede baggrund”, som er en pædagogisk tilgang, der er udviklet i Italien, med det hovedformål at inkludere børn med særlige behov.
Den "Integrerende baggrund" kan sammenlignes med børns sociale fantasileg, hvor der skabes en historie omkring et fælles interessefelt og hvor alle deltagere kommer med deres bidrag/spor samtidig med at handlingen skrider frem. ref. Daniela Cecchin. 

Systemisk tankegang

Systemisk tankegang er en teori af kommunikations- og læringsforsker Gregory Bateson, mfl., hvor der tages udgangspunkt i, at en bestemt handling ikke kan adskilles fra den kontekst den indgår i, de udgør en helhed.
Den systemiske tankegang handler om at forstå omverdenen, mennesker og alt levende som helheder eller systemer, og ikke som isolerede enheder.
Den systemiske tankegang handler om cirkulære årsagsforklaringer frem for lineær logik.

Det betyder at vi i den pædagogiske praksis:

• Tænker i muligheder - frem for problemer
• Har fokus på relationerne - mere end på den enkelte
• Har fokus på helheder - frem for enkeltdele
• Søger at forstå mønstre og sammenhænge - frem for årsagsforklaringer
• Søger at forstå systemet og helheden – frem for at forstå problemet
• Søger evolution og stabil udvikling – frem for revolution og pludselige forandringer.

Værdibaseret ledelse

Værdibaseret ledelse betyder for os, at hele vores hverdag, vores pædagogik, vores måder at omgås hinanden, er styret af nogle få værdier.
Vi forsøger at minimere antallet af regler og lader værdierne styre i stedet. Værdierne står altid over reglerne. Vi mener at pædagogerne, for at kunne skabe optimale læringsrum for børnene, selv skal befinde sig i et stimulerende læringsrum baseret på vide rammer og ansvar.

I Sct. Mikkels børnehave har vi i mange år arbejdet med værdibaseret ledelse, og i 2009 blev der indført værdibaseret ledelse i hele Slagelse kommune. Vores værdier, og navnlig måden vi forstår dem på, er derfor en samskrivning af vores gamle værdier og Slagelse kommunes nye værdier.

Vores værdier er:

Modig 
Vi går foran inden for vores felt og kan lide at tænke stort, nyt og fremadrettet. Inspiration og nysgerrighed er en vigtig drivkraft, og vi afsøger gerne nye muligheder i vores daglige arbejde. Vi er trygge ved at vise handlekraft og tage initiativ – og værdsætter også, når andre gør det.

Vi respekterer forskellighed og det at turde møde det nye, det fremmede, det anderledes og lukke det ind i vores hverdag. For os er det vigtigt at skabe et miljø, hvor den enkelte søger indflydelse – og tør give sin mening til kende.

Tydelig 
Vi gør os umage med, at al kommunikation er tydelig og til at forstå, og lægger vægt på, at der er sammenhæng mellem ord og handlinger. Vi deler vores viden, inddrager og anerkender hinanden, så forventninger er afstemte og alle ved, hvilke mål vi vil opnå og hvorfor. I kommunikationen er vi i fællesskab ansvarlige for at sikre, at afsender og modtager har fælles forståelse.

Kompetent
Vi har et højt fagligt niveau og ser det som en fælles opgave at yde service af bedst mulig kvalitet. I respekt for den enkelte, viser vi tydeligt, at vi har tillid til hinandens kunnen. Vi engagerer os og tager sammen ansvar for helheden og opgavernes løsning. Vi søger at handle udelukkende ud fra faglig viden. Vi har respekt for hinandens, og andre faggruppers kompetencer. Vi søger aktivt indflydelse på egen kompetenceudvikling. Vi tilstræber at personalet er sat grundigt ind i arbejdsprocesserne, har den nødvendige efteruddannelse, fælles forståelsesramme og medindflydelse, således at de er i stand til at tage hånd om såvel hinanden som børn og forældre, på et højt fagligt niveau.

Inklusion og Anerkendelse

Med inklusion og anerkendelse menes der at vi er fordomsfrie og anerkender såvel barnets, forældrenes som personalets forskellige behov, livssituationer og forudsætninger.
Ved hjælp af faglig viden og indsigt skaber vi et miljø, hvor der er overskud og psykiske resurser, som muliggør, at vi kan rumme og inkludere alle.

– med glæde
     Vi er bevidste om, at et godt arbejdsmiljø er en forudsætning for motivation, trivsel og glæde i vores arbejdsdag. Vi ser det positive først og gør vores bedste for at skabe en god dag for alle, både kolleger, brugere og borgere.

Hvad siger loven om det pædagogiske grundlag?

Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag.

Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kende­tegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark.

De centrale elementer er:

• Børnesyn: Det at være barn har værdi i sig selv.
  
  
• Dannelse og børneperspektiv: Børn på fx 2 og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.
  
  
• Leg: Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.
  
  
• Læring: Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.
  
  
• Børnefællesskaber: Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for.
  
  
• Pædagogisk læringsmiljø: Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring.
  
  
• Forældresamarbejde: Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.
  
  
• Børn i udsatte positioner: Alle børn skal udfordres og opleve mest ring i lege og aktiviteter.
  
  
• Sammenhæng til børnehaveklassen: Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.

Loven fastsætter, at alle elementer i det fælles pædagogiske grundlag skal være udgangspunkt for arbejdet med den pædagogiske læreplan og dermed det pædagogiske arbejde med børns læring i dagtilbud.

Nogle elementer i form af fx børnesynet skal altid være til stede i det pædagogiske læringsmiljø, mens andre elementer som fx arbejdet med at skabe en god overgang til børnehaveklassen kan være mere til stede i nogle sammenhænge end andre.

Hvad siger loven?

Det at være barn har en værdi i sig selv. Børn skal ikke alene forberedes på at blive voksne, men også støttes og værdsættes i de første år.

Hvordan gør vi?

I Sct. Mikkels børnehave betragter vi alle børn som unikke individer, der tænker, handler og udvikler sig på deres egne unikke måder. Alle børn har potentialer og kompetencer og er aktive medskabere af egen og hinandens læring og udvikling. Det er vores opgave, som voksne at skabe rum for at barnets potentialer og kompetencer bliver synlige og kommer i spil, både for dem selv og for fællesskabet.

Hvad siger loven?

Børn på fx 2 år og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse. Dannelse, ligestilling og demokrati skal medtænkes i det daglige pædagogiske arbejde, så børnene oplever at have indflydelse på udformning af dagligdagen og aktiviteterne uanset baggrund, køn, alder og kultur. Det pædagogiske personale i dagtilbuddet skal invitere barnet til at være aktivt deltagende, så barnet selv er med til at skabe sin læring og konkrete deltagelse i demokratiske sammenhænge, som personalet er ansvarligt for at skabe.

Hvordan gør vi? 

I Sct. Mikkels børnehave er vi inspireret af Anders Skriver og Ann-Elisabeth Knudsens perspektiver på dannelse, hvor fokus i praksis er at skabe rum for, at børnene kan udvikle evnen til at tænke sig om, undre sig, stille og få relevante og kritiske spørgsmål og indgå i fælles dialoger.
Barnet kan indgå i fællesskabet med deres meninger/ideer/forslag, men også acceptere de beslutninger, som bliver truffet i og af fællesskabet. Ved denne definition er der fokus på demokratisering af børnenes egne stemmer i de daglige praksisser.

I Sct. Mikkels børnehave tages udgangspunkt i Hanne Warmings definition af børneperspektiv. ”Børns egen artikulerede holdninger, oplevelser og ønske og eller det de viser med deres kropslige rettighed”. (Børneperspektiver –børn som ligeværdige medspiller i socialt og pædagogisk arbejde. København: Akademisk forlag, 2011)

De voksne er nysgerrige og undersøgende på, hvad børnene er optaget af, f.eks. i leg, samtaler, aktiviteter, hvor søger børnene hen for at lege, inde som ude? Hvilke legeremedier efterspørges eller vises en særlig interesse for?

Børnene får mulighed for at øve det at skulle vente, lytte på hinanden, samt at vise hensyn, forhandle og acceptere roller og regler i forhold til fælleslege. Børnene øver sig i at træffe fælles beslutninger, f.eks. i forbindelse med den årlige afslutning for kommende skolebørn. Her er børnene medbestemmende i forhold til festens tema, pynt og menu.

Vi støtter og guider børnene under konflikter og skaber rum for, at børnene får indsigt i hinandens vinkel og i egen rolle i konflikten.

Hvad siger loven? 

Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud. Legen er også grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling, og legen fremmer blandt andet fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet. Nogle gange skal legen støttes, guides og rammesættes, for at alle børn kan være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn.

Hvordan gør vi? 

I Sct. Mikkels børnehave mener vi, at alle børn har brug for at føle sig inkluderet i et meningsfyldt socialt fællesskab, for at udvikling og læring kan finde sted. Børn lærer af hinanden og vi ved, at relationer og venskaber er en væsentlig faktor for, hvorvidt børn trives og udvikles.

Vores legekultur tager sit udgangspunkt i både børne- og voksen initierede lege. F.eks. den sociale fantasileg, hvor legen indeholder ’som om-elementer’, og ’hvad nu hvis’, og en handling som angives af et tema, med inspiration fra den integrerende baggrund og Ditte Linqvists perspektiver på leg. ”Evnen til at benytte legende tænkning og legende samværsformer er en vigtig livskompetence, som rækker langt ud over den kulturelle aktivitet, som sædvanligvis betegnes som leg” (Winter-Lindqvist 2015). 

Vi går foran og viser legen, vi står ved siden af og støtter op om legen, og står bagved legen som en hjælpende hånd efter behov. Vi inddrager og indretter forskellige legeområder/zoner ud fra børnenes bidrag, perspektiv og udviklingsmæssige behov (spor).

Hvad siger loven? 

Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret. Det pædagogiske læringsmiljø handler om at fremme børns kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling og forståelse.

Hvordan gør vi?

Læring skal forstås bredt, og læring sker f.eks. gennem leg og relationer, både spontane og planlagte aktiviteter, samt via kroppen og sanserne. Børn lærer ved at være nysgerrige, ved at udforske og ved at blive udfordret. Læring indebærer at bøvle og erfare.
Vi lærer ved at øve os, og det giver mulighed for at opnå nye erkendelser og erfaringer. De voksnes opgave her, er at have tålmodighed og have blik for barnets nærmeste zone for udvikling. 

Hvad siger loven? 

Al leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale fastsætter rammerne for. Relationer og venskaber er afgørende, hvor alle børn skal opleve at være en del af fællesskabet og blive respekteret og lyttet til. I dagtilbuddenes hverdag skal der være plads til, at det enkelte barn både kan vise initiativ og kan være aktivt deltagende, samtidig med at fællesskabet skaber rum til alle, nye relationer og mulighed for at prøve forskellige positioner mv. Det er det pædagogiske personales og ledelsens opgave at skabe en balance mellem individ og fællesskab i dagtilbuddet.

Hvordan gør vi? 

Vi gør brug af legemanuskripter, inspirereret af bogen ”Kom ind i legen. Fælles legemanuskripter som pædagogisk metode”. Legemanuskripter har til formål at sikre alle børn adgang til de vigtige legefællesskaber med andre børn (Kristina Avenstrup og Sine Hudecek). For at legen udvikler sig positivt for alle børn, er det en forudsætning, at vi som voksne bevæger os i de 3 læringsrum og griber børnenes initiativer.
Vi går foran og viser legen, vi står ved siden af og støtter op om legen, og står bagved legen som en hjælpende hånd efter behov. Vi inddrager og indretter forskellige legeområder/zoner ud fra børnenes bidrag, perspektiv og udviklingsmæssige behov (spor).

Hvad siger loven?

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes.

Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.

Hvordan gør vi? 

I Sct. Mikkels børnehave tilstræber vi at skabe et trygt og stimulerende miljø, ved at den daglige struktur og rutiner er genkendelige for børnene. De møder voksne som er anerkendende, udviser omsorg, empati og kan indfange og inddrage det enkelte barns perspektiv og udviklingsbehov.

Vi tilstræber at alle børn får mulighed for at deltage i mindre lege og aktivitets grupper, med en fast tilknyttet voksen.
Ved at være i et mindre, overskueligt fællesskab får børnene mulighed for at indgå i relationer, øve sig i samspillet med hinanden og knytte venskaber.

Vi inddeler og indretter rummene, inde som ude, i forskellige lege og aktivitets zoner, hvor det er tydeligt for børnene, hvad de har mulighed for at lege og beskæftige sig med.
Så indretning, legetøj og materialer afspejler børnenes perspektiv, altså hvad de pt er optaget af, og kommer med forslag/ideer til.

Vi arbejder med at understøtte børnenes læring i rutinesituationer bl.a. I garderoben, på toilettet og ved frokosten. Her har børnene mulighed for at øve sig og blive selvhjulpen, samt at udvise hensyn og hjælpsomhed, og lære fra sig til mindre børn. At få succesoplevelser og øget selvværd.

For at understøtte børnenes læring, gør vi brug af visuelle materialer i form af piktogrammer/billeder.

Hvad siger loven?

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene om børns læring.

Hvordan gør vi?

Forældrene skal være trygge og have tillid til os, når de overlader deres børn i vores varetægt. Det er en forudsætning for, at børnene kan trives og udvikle sig hos os. Denne tryghed/tillid opbygges ved, at personalet og forældrene hele tiden afstemmer forventningerne til hinanden. Forældrearbejdet etableres ved det første besøg, hvor vi har en dialog omkring deres barn, f.eks. udvikling, trivsel og fortrukne aktiviteter, leg og legetøj.

Udover de daglige dialoger omkring børnene, bliver forældrene inviteret til en 3 mdr. samtale omkring, hvordan opstart og indkøring er gået.
En gang om året og forud for børnenes skolestart afholder vi samtaler med udgangspunkt i barnets generelle trivsel og udvikling. Forud for samtalen får forældrene udleveret et dialogskema, såedes at vi kan sikre forældrenes perspektiv bliver inddraget.

Såfremt der skal iværksættes særlige tiltag omkring et barn, sker dette altid i samarbejde med forældrene.

Der afholdes et årligt forældremøde. På forældremødet kan der være oplæg med et aktuelt tema og efterfølgende dialog.

Vi forventer desuden at forældrene dagligt orienterer sig via opslag og henvender sig med spørgsmål og information, samt at de bakker op om de sociale arrangementer, der finder sted i institutionen.

Derudover indgår Sct. Mikkels børnehaves bestyrelse som en vigtig og betydningsfuld samarbejdspartner for både forældre og personale.

Hvad siger loven?

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.

Hvordan gør vi? 

Børnene skal mødes af voksne som er imødekommende, empatiske og lydhøre overfor børnenes oplevelser og perspektiver. Pædagogerne har viden og indsigt i børnenes trivsel, udviklings- og læringsmæssige behov, hvor de både kan udgøre en tryg base for især de mindste børn og samtidig udfordre og opmuntre dem. Generelt mener vi, at alle børn i perioder kan være i en udsat position og med særlige behov.

For at understøtte læringsmiljøet benytter vi os af tværfagligt samarbejde, med psykolog, talepædagog, motorikkonsulent, socialrådgiver, inklusionsvejleder og flersprogspædagog.

Ligeledes benyttes følgende metoder/værktøjer:

• TOPI (Tidlig opsporing og indsats, Slagelse Kommune) et digitalt værktøj, der anvendes af pædagogerne 2 gange årligt med det formål at understøtte muligheden for at få et øjebliks billede af barnets trivsel og udvikling.
• Obligatoriske sprogvurderinger, når barnet er mellem 2,10 - 3,4 år og når barnet er 5 år.
• ”Jeg kan metoden” af Ben Furman, hvor børnene aktivt og positivt bliver inddraget i løsningen af deres udfordringer f.eks. ved at øve toilet besøg eller komme/gå ritualer.
• ”Fri for mobberi”, som skal minde børnene om og øve, det at passe godt på hinanden og være gode kammerater.
• Der kan etableres mindre lege og aktivitets grupper, som kan udgøre en tryg og mere overskuelig base for barnet.
• Sansemotoriske tiltag kan iværksættes f.eks. kuglepude og børsteprogram.
• Vi anvender i høj grad brugen af virtuelt materiale i form af piktogrammer og foto, så det bliver mere tydeligt for børnene, hvad, hvornår og hvordan f.eks. ved påklædning i garderoben, ved dagens aktiviteter mm.

Hvad siger loven?

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan der i børnenes sidste år i dagtilbuddet tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen.

Hvordan gør vi?

Hvert år fra januar/februar, samler vi de kommende skolebørn en til to gange om ugen, hvor leg og aktiviteter tager udgangspunkt i periodens valgte tema. De kommende skolebørn øver sig i, at indgå i et socialt forpligtende fællesskab, samt at rette og holde deres opmærksomhed i længerevarende strukturerede aktiviteter. I aktiviteterne inddrages bl.a. børnenes interesse for bogstaver og tal.

Derudover inddrager vi Slagelse Kommunes brobygnings aktiviteter, som involverer sange, bøger og lege. Pt. arbejdes der i årshjul med emnerne "min fantastiske krop", "Villads fra Valby" og " Krible, Krable".

Nogle skoler inviterer til at barnet/børnene, der skal starte, kan komme før de starter og prøve at have en rigtig skoledag. Vi prioriterer disse besøg, hvor den pædagog der er ansvarlig for skolegruppen deltager.

Vores primære skole er Nymarkskolen, men vi samarbejder med, - og leverer børn til, - stort set alle folke-, privat - og friskoler i Slagelse Kommune.

Hvad siger loven?

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer for børn.

Hvad gør vi?    

I Sct. Mikkels børnehave gør vi brug af følgende:

• Biblioteket – lån af bøger, deltagelse i historieoplæsning mm.
• Anlægget – park med legeplads, sø mm.
• Teater – min. to gange årligt
• Musikhuset- deltagelse i koncerter.
• Naturskolen med et-to-årige arrangementer.
• Skoven og stranden
• Soldatermarken med legeplads og kælkebakke
• Bymidten f. eks butikker, gallerier, arkitektur udsmykning mm.
• Slagelse museum – primært for de ældste børn i december.
• Sct. Mikkels Kirke, indgå som kulturinstitution og hvor vi hvert år bliver inviteret til julegudstjeneste.
• Partnerskaber f.eks. med idrætsforeninger, Absalon professionshøjskole mf.

Derudover gør vi brug af steder/lokaliteter/personer, hvor det giver mening i forhold til det tema vi konkret arbejder med.

Hvad siger loven?

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet skal integreres i det pædagogiske arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.

Hvordan gør vi?

Børnene skal mødes af voksne, som er imødekommende, empatiske og lydhøre overfor oplevelser og perspektiver, og har viden og indsigt i børnenes udviklings og læringsmæssige behov, hvor de voksne både kan udgøre en tryg base for især de mindste børn og samtidig udfordre og opmuntre børnene i at være nysgerrige og turde prøve sig selv i nye lege og aktiviteter

• Vi arbejder dagligt i alle tre læringsrum (foran barnet – ved siden af barnet – bagved barnet)
• Læringsrum skabes ofte af de voksne.
• Vi arbejder metodisk ud fra børnenes spor/perspektiver og et overordnet tema
• Temaerne kan være af længere varighed fra 2 uger - 2/3 mdr. 
• Ved planlagte aktiviteter anvender vi bl.a. skemaerne fra EVA (Danmarks forsknings og evaluerings institut) og legemanuskripter.
• Vi har i dagligdagen fokus på den fysiske indretning af læringsrummene. Rummenes indretning er så vidt muligt indrettet fleksibelt – og kan ændres efter behov f.eks. i forhold til børnesammensætningen og afspejler børnenes spor, forslag og perspektiver.

Hvad siger loven?

Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
   
   
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling?

For at barnet kan påbegynde sin tilknytning til Sct. Mikkels børnehave sender vi et velkomstbrev til barnet, allerede inden det starter i institutionen. Når barnet så starter i børnehaven, vil der være tilknyttet en primærpædagog, som i samarbejde med forældrene varetager indkøring og det overordnede ansvar for barnets udvikling og trivsel.

Vi møder børnene med anerkendelse og udviser empati.

For at kunne trives, udvikles og lære, er det vigtigt for barnet at være trygt at føle sig anerkendt og værdsat, samt at høre til. Et trygt og anerkendende læringsmiljø skabes ved at håndhæve vores værdier og fremstå som gode eksempler for børnene, ved selv at leve op til værdierne. Gennem et nøje kendskab til det enkelte barns potentialer og kompetencer skabes der læringsrum, hvor barnet kan få mulighed for at øve og sætte sine potentialer og kompetencer i spil.

Når børnene træder ind i de forskellige fællesskaber, der er i børnehaven, hvor de f.eks. kan være i en mindre gruppe, vil der være god mulighed for, at børnene kan øve sig i at regulere og afstemme sig selv i forhold til konteksten og de andre børn. Børnene har ligeledes mulighed i perioder af dagen, for selv at vælge, hvor og hvem de vil lege med. Den ny opnåede kompetence kan børnene så bringe med videre ind i et større fællesskab, f.eks. i en fælles leg på legepladsen.

Vi er nærværende og rammesætter de forskellige samværs- og læringssituationer der opstår. Børnene får tid og mulighed for at øve sig og ”bøvle” med noget, og herved oplever de stolthed og glæde ved at kunne mestre noget selv. f.eks. at blive selvhjulpen ved påklædning. Vi understøtter og opmuntrer børnene ved at give (feedback og feedforward) respons og give retning – ved at tildele de børn der allerede mestrer det, en ”hjælper rolle” for andre, ved at vise hvordan.

Hvert år i maj/juni forbereder børnene sammen med en voksen, deres egen sommerbog og sammen med deres forældre sættes der foto, tegninger mm. i, som har en betydning for det enkelte barn. Sommerbogen bringes tilbage til børnehaven, hvor barnet får mulighed for at vise og øve sig i at turde fortælle om sig selv, sine oplevelser og sin ”historie”. De øver sig i at lytte til hinandens historier og de lærer at alles historier er lige vigtige.

Tankespind 

• Børnene opdager en fuglerede i en busk på legepladsen.
• Personalet tilbyder i den anledning flere aktiviteter. Den enkelte støttes i at træffe et personligt valg omkring hvilken aktivitet, der vælges.
• Nogle børn foreslår andre aktiviteter – og personalet lytter og hjælper med at igangsætte.
• Nogle børn fortæller – at der, hvor de kommer fra – findes der nogle andre fugle. Der lyttes interesseret til deres historie.
• Nogle børn synes fugleungerne er søde – andre at de er grimme. Personalet støtter børnene i, at man sagtens kan mene forskelligt, og at det ene ikke er mere rigtigt end det andet.
• De børn, der ikke selv blander sig i samtaler og diskussioner – inddrages af pædagogerne.

Hvad siger loven?

Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.

Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktivi­teter, ting, legetøj m.m.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
   
   
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?

Det sociale fællesskab i Sct. Mikkels børnehave dannes på baggrund af vores værdier, relationer og samspil og bliver blandt andet i det daglige understøttet ved, at vi har en anerkendende tilgang til hinanden, med plads til forskellighed. Pædagoger og forældre skal være nærværende, turde være normsættere og tydelige. Samtidigt er de voksne, der omgiver barnet forpligtet til at være rollemodel og selv gå foran med det gode eksempel.

Når vi opdeler børnene i mindre lege og aktivitetsgrupper omkring et fælles tredje, bliver der derved større mulighed for, at det enkelte barn kan blive rummet, imødekommet og synlige for hinanden. Børnene får mulighed for at øve det at skulle vente, lytte på hinanden, samt at vise hensyn, forhandle og acceptere roller og regler i forhold til fælleslege.Vi støtter og guider børnene under konflikter, og skaber rum for at børnene får indsigt i hinandens vinkel og i egen rolle i konflikten.

Tankespind

• Børnene opdager en fuglerede i en busk på legepladsen. Måske fortæller de det kun til deres bedste ven – eller..
• Personalet hjælper børnene med at arrangere så alle kan se.
• Personalet anerkender og italesætter alles ret til at se – og alles pligt til at vise hensyn.
• Personalet giver individuel støtte til de børn, der ikke er øvet i at give plads til andre.

Hvad siger loven?

Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.

Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
   
   
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?

I Sct. Mikkels børnehave, skal alle børn have mulighed for at tilegne sig og udvikle sit sprog, ordforråd og begrebsforståelse gennem samspil og i hverdagens aktiviteter. Vi sætter bevidst ord på mange af dagligdagens gøremål. I de daglige rutiner lægges der op til dialog f.eks. ved spisning, i garderoben og ved bleskift. For at understøtte og tydeliggøre dagens aktiviteter, kan der anvendes piktogrammer/billeder.

Vi udfordrer børnenes sproglige kreativitet, hvor vi giver dem mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder, ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler og kommunikationsformer.
Vi benytter os af højtlæsning, rim og remser, sange, fortælling, dialogisk højtlæsning, ”Læseleg” mv. og gerne i relation til specifikke temaer/emner. Derudover benyttes pc og iPad, f.eks. i forhold til faktuel viden, spil og børnenes egen produktioner. Vi inddrager børnene i skriftsproglige aktiviteter. Når der skrives indkøbsseddel til skolebørns afslutningen, som undertekst på foto fra dagligdagen, til børnenes tegninger skrives barnet navn, dato og evt. barnets egen fortælling.

Vi skaber ”rum” for barnets personlige sprogudfoldelse. Ved at have et miljø, hvor anerkendelse er i fokus, er der skabt grobund for, at alle bliver hørt og hvor vi er nysgerrige på, og inddrager, børnenes perspektiver og forforståelse i leg og aktiviteter. Børnene skal have mulighed for at kunne lære at forstå sammenhængen imellem kropssprog, mimik og det talte sprog, f.eks. ved, at børnene øver sig i at aflæse kropssprog. Særligt i forbindelse med konfliktløsning italesættes kropssproget. Eks: ”prøv at se på ham, - synes du, det ser ud som om at han kan lide den leg?”

Vi benytter planlagt sprogligt fokus og/eller sprogstimulering i de mindre lege og aktivitets grupper, ”Læseleg” og fællessamlinger. Gerne i samarbejde med talehørekonsulenten og eller flersprogspædagogen.

Tankespind

• Børnene opdager en fuglerede i en busk på legepladsen.
• Personalet italesætter sammen med børnene, det de ser; ”Se de små gule næb, se de har ingen fjer” osv.
• Børn/børn og børn/personale samtaler om fuglereden.
• Personalet skriver om fundet på tavlen, så forældre og børn kan tale sammen om det ved afhentning.
• Personalet opfordrer børnene til at fortælle f.eks. til frokost eller til næste samling.
• Sammen går børn og personale på nettet – for at skaffe oplysninger om fuglen.
• Personalet sikrer sig – at alle kan høre – evt. ved at gentage det sagte – imens der er øjenkontakt med det barn, der hører dårligt.
• Personalet sørger for – at de børn, der har vanskeligt ved at udtrykke sig – får den nødvendige tid – og støtte. 

Hvad siger loven?

Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfor­dre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.

Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
   
   
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelse?

I Sct. Mikkels børnehave skal børnene have mulighed for at være i bevægelse og opleve glæde ved sin krop. De skal støttes i at videreudvikle såvel grov- som fin motoriske færdigheder i både leg og tilrettelagte udfordringer. Børnene skal have mulighed for at lære kroppen og dens funktioner at kende, samt bearbejdning af sanseindtryk. Børnene har krav på at vide, at kroppen er deres egen og det er ok at være blufærdig og kunne sætte grænser.

Vi har et åbent plan og flere etager og bevæger os derfor meget rundt. Indenfor er der mulighed for, dels stille siddende finmotoriske aktiviteter: fx klippe, tegne, male, modellerer, konstruere og spille, samt der skabes plads for grov motoriske aktiviteter, som f.eks. tumlelege, rollelege, drama, danse eller motorik baner.

På Legepladsen er der både mulighed for fin- og grov motoriske aktiviteter. Børnene kan cykle, klatre, gynge eller lege i sandkassen. De kan deltage i fælles bevægelseslege og sanglege. Når og hvis børnene har brug for at trække sig og finde ro, er der mulighed for, alt efter årstiden, at læse bøger, tegne eller ligge i hængekøjen.

Ved de voksen initierede lege og aktiviteter forsøger vi så vidt muligt at skabe læringsrum for, at børnene får brugt deres krop på flere forskellige måder, så børnene sanser og oplever med hele kroppen (føler/ hører/ ser/ smager).

Ved overgange fra leg til spisning kan der skabes læringsrum for, at børnene kan øve at være i fysisk ro og mental fordybelse f.eks. ved at høre afslapningsmusik, bruge føle/duftposer, lytte øvelser, give massage eller laver yogaøvelser. Der kan også være fokus på mindre bevægelses/sanglege.

Både hjemme og i børnehaven skal børnene have mulighed for at øve færdigheder i forhold til, at tage overtøj og fodtøj på, at knappe/lyne sin jakke og kunne mærke egne behov, når de er sultne, tørstige og skal på toilettet.

Vi tager på ture ud af huset, der planlægges således, at de indeholder motoriske udfordringer.  For de mindste børns vedkommende kan det være en lille tur rundt om børnehaven. Vi benytter ”Soldatermarken”, der giver mange sansemotoriske udfordringer, her er bakker, langt græs, vildnis mv.

Tankespind

• Børnene opdager en fuglerede i en busk på legepladsen.
• Personalet henter en trappestige, så børnene ved egen hjælp kan komme op og se den.
• Børn og personale går på Soldatermarken og leger fugleunger, der skal lære at flyve.
• Vi ruller, triller – og basker med vingerne osv. osv.
• Personalet støtter børnene i – at der er grænser for hvordan man kan røre ved hinanden – og at grænsen kan være forskellig fra person til person.
• Personalet giver tydeligt til kende, hvis deres egen grænse, eller den fælles vedtagne grænse overskrides.

Hvad siger loven?

Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension.

Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
   
   
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur, udeliv og science?

I Sct. Mikkels børnehave skal børnene have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og udvikle respekt for natur og miljø. Vi taler om, og oplever årstiden, natur og naturfænomener i temasammenhæng, på ture, på legepladsen, i samling og i hverdagen.
Vi bruger både billedbøger og fakta bøger, der enten kan kigges i eller kan bruges som opslagsbog sammen med en voksen. Derudover bruger vi iPad/Pc således, at børnene oplever, at de via IT straks kan få svar på div. spørgsmål. Vi varierer udbuddet af legetøj f.eks. med vilde dyr, husdyr, havdyr, skovens dyr og krible/krabledyr, og snakker med børnene om, hvordan dyrene kategoriseres, hvor de bor, hvad de spiser osv.

Vi giver plads og rum til nysgerrighed og eksperimenterende leg, f.eks. med frost og smelte forsøg, eller når vi bruger legepladsens muligheder og laver vandbaner, vulkaner og undersøger tyngdekraften, ved at kaste fjer, bolde og papirsflyver ud fra klatretårnet. Vi finder dyr og forskellige blade med børnene, og undres og undersøger dem sammen. Børnene gør sig deres egne erfaringer med naturen, f.eks. om, hvor det er bedst at kigge efter snegle en varm solskinsdag. De bruger naturens materialer til bl.a. at lave pindesværd eller bladkranse til at have på hovedet.

Vi arrangerer ture ud af huset til naturen omkring os, - skov og strand mv, på alle årstider. Vi deltager i naturskolens arrangementer et par gange om året. 

I forbindelse med frokosten sorterer børnene deres affald i henholdsvis organisk affald og restaffald i små kurve, der er sat på bordet. Derudover er der opsat affaldssortering på stuerne til papir og plastik.

Vi italesætter det at spare på vand og lys og om hvorfor det er nødvendigt.

Tankespind

• Børnene opdager en fuglerede i en busk på legepladsen.
• Personalet søger sammen med børnene, via internet, bøger eller andet, at få svar på de spørgsmål dette afstedkommer.
• Personalet er med til at stille nye spørgsmål, der skal besvares/reflekteres over. Eks: er der andre dyr end fugle, der lægger æg?
• Personalet taler med børnene om at udvise respekt – og lade fuglene i fred osv.
• Personalet arrangerer en tur til en lokal naturdestination med stort fugleliv. 
• De børn, der skal deltage i turen forberedes – og der planlægges efterbearbejdning.

Hvad siger loven?

Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.

Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
   
   
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle ople­velser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab?

Vi betragter Sct. Mikkels børnehave, som et kulturelt mødested, hvor alle børn skal have mulighed for at være medskabere og medejere af fælles værdier i institutionen, og skal have stimuleret glæden og nysgerrigheden ved kunst og kultur. Vi anerkender og respekterer børnenes forskellige kulturelle, sproglige og familiemæssige baggrund, og hvor børnene kan spejle sig i, og opleve sig repræsenteret i, forskellige sammenhænge f.eks. i de spor de sætter, i legetøjet, musik, i skriftsprog, og i dialoger, hvor vi italesætter forskellige højtider og er i den forbindelse, er vi opmærksom på de flerkulturelle aspekter og forskellige familieformer, som pt er i børnegruppen.

I Sct. Mikkels børnehave tager vi udgangspunkt i traditionerne: jul, fastelavn og påske. Derudover fejrer vi efter aftale med forældrene børnenes fødselsdage. Børnehavens fødselsdag fejres d. 1/3. Afslutning for de børn, som skal begynde i skole afholdes i juni måned. Denne dag er de pågældende børn med til at beslutte, hvordan afslutningen skal afvikles f.eks. et Tema for dagen, og hvad skal vi spise osv.

Børnene skal mødes af pædagogisk personale, der selv er aktive kulturbrugere, som understøtter børnene i at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Vi skaber rum for børnenes egne sanselige oplevelser og undren, f.eks. når vi sammen lytter til musik eller naturens lyde, når vi mærker vind og vejr, når vi har overværet en teaterforestilling, en koncert, hørt et eventyr på biblioteket, set en film, en udstilling i det Røde Tårn eller kunstgalleriet, eller været på et museum.

Efterfølgende giver vi børnene plads og mulighed for, i forskellige skabende aktiviteter at kunne bearbejde de sanselige og følelsesmæssige stemninger og indtryk børnene måtte være opfyldt/optaget af. De skabende aktiviteter kunne f.eks. være i leg, dramatisering, sang, dans, digitale fortællinger, dukketeater, tegning og maling.

Vi understøtter og udfordrer børnenes egen legekultur ved at deltage aktivt, inddrage børnenes spor og bringe nye fortællinger og remedier i spil.

Det æstetiske fysiske miljø der omgiver børnene, er en vigtig medspiller og medskaber til den fælles fortælling. Børnene har adgang til forskellige materialer alt efter deres alder, f.eks. tusser, papir, sakse, limstifter, blade der kan klippes i, forskellige genbrugsmaterialer og modellervoks.Vi anerkender og inddrager børnenes produkter, som en del af børnehaves udsmykning, ved at indramme og ophænge deres tegninger og fællesbilleder, samt udstille deres produkter. Derved giver det børnene anerkendelse, og de føler sig værdsat.

Vi lader os inspirere og inddrager udsmykning og arkitekturen fra Slagelse by, via ture i bymidten og besøg hos kunstgalleriet. Vi benytter kunstbøger, specifikke remedier og billeder af forskellige konstruktioner, som enten hænges op på væggen ved udvalgte lege- og aktivitetsområder eller indgår som en del af en specifik aktivitet. Ved at visualisere, understøtter vi børnene i at få en konkret forestilling, hvor de kan undres og bliver inspireret til deres lege og aktiviteter.

Generelt forsøger vi at undgå unødig "visuel støj" i rummene, da det for nogle børn kan opleves overvældende.

Tankespind.

• Børnene opdager en fuglerede i en busk på legepladsen.
• Personalet opfordrer til at der males malerier med fugleunger.
• Børn og personale synger ”Jeg ved en lærkerede” eller andet.
• Personalet læser ”Nattergalen” under frokosten.
• Børnene laver en udstilling for forældrene med fugle (malerier, lerfigurer, planche i naturmaterialer osv.)
• Personalet giver individuel støtte til materialevalg, materialebrug og forbrug, oprydning og evt. affaldssortering.

Hvad siger loven?

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.

Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål og herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Evalueringen skal offentliggøres.

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sam­menhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.

Det er ikke et lovkrav at beskrive dagtilbuddets dokumentations- og evalueringspraksis i den pædagogiske læreplan, men det kan være en fordel i udarbejdelsen af læreplanen at forholde sig til den løbende opfølgning og evaluering af indholdet i læreplanen.

Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø?

I Sct. Mikkels børnehave kan vi benytte os af både af kvalitative og kvantitative evaluerings-metoder, f.eks.:

• EVA- skemaer (Danmarks forsknings og evaluerings institut).

Disse benyttes i forbindelse med forberedelse (spor-indsamling), planlægning og evaluering af de planlagte pædagogiske aktiviteter og specifikke tiltag. Skemaerne benyttes i de enkelte grupper.
Konklusioner og refleksioner, viderebringes til fælles refleksioner og opsamlinger på personalemøder. 

• Anders Skrivers analysemodel af læringsmiljø.
• KIDS. Et forskningsbaseret redskab til vurdering af den pædagogiske
  kvalitet, som benyttes i forbindelse med det pædagogiske tilsyn hvert andet år.
  
• Hjernen og hjertet. Til vurdering af det enkelte barns trivsel og
  udvikling, og som indgår i dialogsamtaler med forældrene.
• Børnemiljøvurdering fra DCUM (Dansk Center for undervisningsmiljø). Til at undersøge og inddrage børneperspektivet.
• Vi benytter registreringsskema til fx registrering af børnenes
  deltagelse i forskellige pædagogiske aktiviteter, og ved specifikke tiltag.

• Forældrenes perspektiver inddrages i vores evaluering af læringsmiljøet. Både i forhold til perspektiv på deres eget barns trivsel og udvikling, samt børnehavens generelle læringsmiljø. Dette kan ske via både de formelle og uformelle forældresamtaler. Ved forældre- og bestyrelsesmøder drøftes specifikke emner/temaer.

• Spørgeskemaer benyttet i det omfang det findes relevant, fx ved de
  pædagogiske Temaafslutninger.

Hvad siger loven?

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.

Med evalueringskultur i dagtilbuddet forstås, at lederen har ansvar for, at det pædagogiske personale og ledelsen løbende forholder sig refleksivt til, hvordan de pædagogiske læringsmiljøer understøtter børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Hvilke dele af vores pædagogiske læringsmiljø har vi særligt haft fokus på over de sidste 2 år?

Vores pædagogiske fokus de seneste 2 år har været på:   

• Børneperspektiv.
• Leg og fællesskab.
• Kommunikation og sprog.
• Organisering/strukturering af læringsmiljø.

Organiseringen af vores evalueringskultur

Vi har primært benyttet os af kvalitative evalueringsmetoder, som f.eks.

• EVA- skemaer – Redskab til Selvevaluering og Tegn på læring (Danmarks forsknings og evaluerings institut). Disse er blevet benyttet i forbindelse med forberedelse til pædagogisk dag og i forbindelse med (spor-indsamling), planlægning og evaluering af de planlagte pædagogiske aktiviteter og specifikke tiltag. Skemaerne benyttes i institutionens grupper. Der er tale om to overordnede basisgrupper samt periodevise undergrupperinger.  Konklusioner og refleksioner, viderebringes til fælles refleksioner og evalueringer og evt. justeringer på personalemøder.
• Anders Skrivers analysemodel af læringsmiljø: Modellen har været anvendt i forbindelse med en analyse af ” Leg og fællesskab på legepladsen.
• KIDS. Et forskningsbaseret redskab til vurdering af den pædagogiske kvalitet, som benyttes i forbindelse med det pædagogiske tilsyn hvert andet år. Nogle af resultaterne fra sidste Pædagogiske tilsyn, er således blevet inddraget i arbejdet med fokusområderne.
• Hjernen og hjertet. Til vurdering af det enkelte barns trivsel og udvikling, og som indgår i dialogsamtaler med forældrene.
• Registreringsskema til f.eks. registrering af børnenes deltagelse i forskellige pædagogiske aktiviteter, og ved specifikke tiltag.
• Børnemosaikker til indfangelse af børneperspektiver.

Hvordan har vi arbejdet med vores lokale skriftlige læreplan?

Vi har i arbejdsprocessen med Den ny styrket pædagogiske læreplan, benyttet os af Redskab til selvevaluering. I forbindelse med en pædagogisk dag havde det pædagogiske personale fået til opgave at registrere og vurdere de forskellige områder i forhold til det pædagogiske grundlag. Disse registreringer og vurderinger dannede baggrund for en fælles refleksion, og dette gav anledning til yderligere undersøgelse af de føromtalte fokusområder.

Ledelsen og fagligt fyrtårn udarbejdede derefter en procesplan, i forhold til de forskellige områder i den ny styrket pædagogiske læreplan. Den ny styrket pædagogiske læreplan har været et fast punkt på personalemøderne. Hvor forskellige temaer er foldet ud via korte oplæg, artikler, filmklip, samt analyse og refleksion ud fra Anders Skrivers analysemodel, eller analysecirklen. På denne baggrund er der blevet besluttet og igangsat forskellige prøvehandlinger i forbindelse med de udvalgte fokusområder.

Ledelsen og fagligt fyrtårn har deltaget i Temadage omhandlende ”Faglig ledelse og ledelse af det pædagogiske læringsmiljø” arrangeret af Slagelse kommune. Ledelsen og fagligt fyrtårn har undervejs i processen haft møder med refleksioner, justeringer og nye tilskrivninger til den nye læreplan. Dette er efterfølgende kommet med tilbage på fælles personalemøder, hvor det igen er blevet reflekteret og debatteret. Drøftelserne på personalemøderne har været med til at få skabt en fælles forståelse/referenceramme og et ejerskab af læreplanen i hele personalegruppen. 

Souschef og fagligt fyrtårn har desuden deltaget i Læreplanskonferencen: ”Veje til en styrket evaluerings- og refleksionskultur –sådan griber I det an!”

Hvad siger loven?

Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pæda­gogiske mål og herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Evalueringen skal offentliggøres.

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.

Som led i at kunne evaluere sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dag­til­buddet og børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse kan der fokuseres på elementer i det pædagogiske læringsmiljø. På den ene side fx, hvordan børnesynet, børne­perspektivet og arbejdet med dannelse kommer til udtryk i det daglige pædagogiske arbejde, og på den anden side eksempelvis:

• Børnegruppens trivsel og læring
• Børn i udsatte positioners trivsel og læring
• Tosprogede børns trivsel og læring
• Det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Fokus på enkelte elementer kan bidrage til at kvalificere evalueringen af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Hvad var formålet med den evaluering, vi gennemførte?

Børneperspektiver

I forbindelse med selvevalueringen, gav denne anledning til en nærmere undersøgelse af vores forståelser af børneperspektivet, samt hvilke metoder, der kunne indfange børneperspektivet. Vi har tidligere haft stort fokus på at indsamle børnenes spor ved temaperioder, men har oplevet det vanskeligere i andre sammenhænge, og især for de 2-3 årige børn.

Leg og fællesskab

På baggrund af selvevalueringen blev vi optaget af punktet: Leg og fællesskab, som vi gerne ville undersøge nærmere. Vi oplevede flere børn, der havde svært ved at indgå i legefællesskaberne f.eks. på legepladsen, og ikke havde nogle foretrukne venner, som de søgte. Vores fokus har bl.a. været på, hvad den voksnes rolle er i børnenes leg, og hvordan vi understøtter børnene undervejs i legen.

Sprog og kommunikation

Vi har haft et særligt fokus på sprog og kommunikation, da resultatet af de halvårlige TOPI vurderinger og sprogvurderinger viste, at der var en stor andel af børn med sproglige udfordringer, som krævede en særlig indsats. Derudover har vi deltaget i et Forskningsprojekt om ”LæseLeg”. To pædagoger deltog, og har bl.a. via forskellige temadage fået viden og erfaringer med en konkret metode, samt redskaber til at styrke sprogarbejdet i børnehaven. De har gennemført et forløb med 5 mindre børnegrupper, 2 gange ugentligt over et ½ år.

Organisering/strukturering af læringsmiljø

På baggrund af tilbagemelding fra pædagogisk tilsyn (KIDS), samt sparring fra tværfaglig teams har der været behov for, at vi rettede fokus mod, hvordan vi kunne skabe systematik og genkendelse for børnene, og tid og ro til at ”bøvle” med f.eks. overtøjet i garderoben. I forhold til personalet har fokus bl.a. været på vores rolle, enten som fordyber af en pædagogisk aktivitet eller som ”flyver”/hjælper.  

Hvilken pædagogisk dokumentation har vi indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering?

Børneperspektiver

Der er blevet arbejdet med børnemosaikker, i forhold til at undersøge de yngste børns perspektiv, på de gode legemiljøer på stuen. F.eks. ved at lade børnene tage billeder af de legeredskaber og legemiljøer på stuen, som de finder interessante.
Billederne er efterfølgende hængt op, så børnene kunne kigge på dem sammen og kunne kommentere, hvad de selv fandt sjovest. Der er blevet lavet ”Skattekort”, hvor personalet en hel formiddag har registreret et barns færden på stuen, og krydset af, hvor, og med hvad, barnet legede.

I forbindelse med at der skulle købes nyt legetøj til gruppen på 1. sal (2-4 årige børn), blev børnene hørt og inddraget, ved at de kiggede med i indkøbskatalogerne, og gav udtryk for, hvad de ønskede sig at lege med i børnehaven. Der blev bl.a. indkøbt is- og købmandsbutik ud fra børnenes ønsker.

For børnene i stuetagen (4- 6 år) er der primært blevet anvendt skemaet "Tegn på læring", samt et spor- og registreringsskema.

Ud fra skemaet "Tegn på læring", observerede vi:

• At børnene over en periode har været optaget af byggepladser og konstruktioner. Vi ser forsat en optagethed af disse hos flere af børnene.  Nogle børn har brug for ny input og inspiration fra pædagogernes side. Der bliver fulgt op på disse spor i den kommende periodes aktiviteter og lege.
• At i forbindelse med børnenes julegave-værksted, skulle de male et portræt. Baggrunden for dette var at børnene i et foregående tema om Følelser, havde været optaget af at tegne deres ansigt, hvor de udtrykte forskellige følelser.

 Derudover er der igangsat forskellige prøvehandlinger, f.eks. i forbindelse med kreative aktiviteter, hvor der været stillet flere forskellige materialer til rådighed, så børnene selv har kunnet vælge, og eksperimentere med de forskellige materialer.

Under spisningen har børnene i en spisegruppe skiftes hver dag, til at udvælge en bog til oplæsning.

 Leg og fællesskab

Der er blevet anvendt et Planlægnings/refleksionsskema i forbindelse med undersøgelse, afprøvning og refleksion over pædagogernes egen rolle og position i leg og aktivitet med børnene.

Der er blevet arbejdet med Legemanuskripter, hvor fokus har været at skabe kendskab, genkendelighed og egne erfaringer med en specifik legs genre. Ligeledes har der været fokus på at øve turtagning og samspil. Ved den fælles opsamling fortæller pædagogerne, at de kan observere, at børnene bruger de erfaringer, de har gjort sig under den strukturerede leg, i andre ustrukturerede lege med andre børn.

Der har været igangsat prøvehandlinger i forbindelse med at skabe den røde tråd imellem aktiviteter i de mindre fordybelsesgrupper og fælleslege på legepladsen, herunder den voksnes rolle og position. 

Indenfor på stuen er der blevet oprettet et legehjørne ved et bord, med en flytbar bakke, med legetøj der afspejler, hvad børnene er optaget af her og nu. Børnene søger og efterspørger det selv, og de leger på tværs af både alder og køn.

Sprog og kommunikation

Der er udarbejdet en sproglig handleplan for de børn, som har sproglige udfordringer, samt for det samlede sprogmiljø i børnehaven.

Vores fokus har været på:

• Etablering af mindre læsegrupper.
• Børnesammensætning i spisegrupperne.
• ”Den gode dialog” hvor der gives tid til barnets respons, og hvor den voksne stiller reflekterende spørgsmål.
• Visualisering via piktogrammer af rutiner og legezoner i rummene.

I forbindelse med læsegrupperne er forældrene blevet inddraget, via foto og sedler med udvalgte fokusord fra de læste bøger/temaer.  

Det er blevet registreret, at børn med sproglige udfordringer profiterer af, og begynder at anvende flere af fokusordene, når legeaktiviteter i længere perioder tager udgangspunkt i en bestemt sang eller bog.

Dokumentationen fra ”Tegn på læring”, viste vigtigheden af at arbejde med børnenes forforståelse forud for leg og aktivitet.

Organisering/strukturering af læringsmiljø

I forbindelse med den voksens rolle og funktion, har vi udarbejdet og arbejdet ud fra et planlægningsskema, som angiver/beskriver den voksnes rolle i løbet af dagen.

Derudover har vi oprettet en tavle, hvor børnene ved hjælp af piktogrammer og billeder af dem selv, kan følge med i dagens aktiviteter og hvilke grupper de skal være i.

Hvad lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse?

Børneperspektiv    

Den viden der blev indsamlet via metoden Børnemosaikker viste, hvor mange gange barnet gik fra en leg til en anden, og hvilke områder på stuen barnet fandt mest spændende. Ud fra en efterfølgende analyse fik personalet en formodning om, hvad barnet er optaget af og varigheden i dets leg og aktivitet. Derved kunne nye mål sættes for det enkelte barn og det pædagogiske læringsmiljø.

Dokumentationen viste, at der er arbejdet bevidst med at følge børnenes spor og interesser. F.eks. er et projekt afsluttet, men hvis børnene forsat har haft en særlig interesse eller fortrukken læringstilgang, er denne medtænkt i de kommende aktiviteter.

Det er registret, at det nogle gange ikke er lykkes at følge børnenes perspektiver/optagethed. F.eks. ved ”LæseLeg” forløbene, hvor både strukturen og valg af bøger var tilrettelagt på forhånd. I forbindelse med at alle grupperne skulle nå deres forløb på de enkelte dage, tilkendegav børnene nogle gange, at de ikke ville være med, da de var midt i en leg.

Leg og fællesskab

Evalueringen af lege-manuskrifter viser, at den voksnes tilstedeværelse er utrolig vigtig i forhold til at holde handlingen i legen, og huske børnene på replikkerne. Den voksnes rolle er afhængig af, hvordan børnene mestrer legen, og at veksle mellem at gå foran, ved siden af og bag ved barnet.  

Vi har iagttaget, at børnene generelt viser tegn på transfer: 1) i forhold til lege-manuskrifter og 2) aktiviteter og leg i de mindre grupper. I begge tilfælde overfører børnene legenes indhold og genre videre ude på legepladsen. Denne transfer foregår på tværs af de forskellige legegrupper. Således vil det sige, at der registreres en rød tråd i institutionens legekulturelle praksis. 

Der er etableret flere ”legezoner” med udvalgte tematiske legeremedier.  Legezonerne har været med til at skabe fordybelse og ro især om morgen, hvor de samler en mindre gruppe børn omkring et fælles tredje. Fremadrettet vil vi medtænke etablering af legezoner ude på legepladsen.

Kommunikation og sprog

Aktiviteter på dette er stadig i proces, hvilket vil sige, at vi ikke kan fremlægge en afsluttende evaluering.
I denne sammenhæng kan det nævnes vores deltagelse i Forskningsprojektet om ”LæseLeg”. Vi afventer forskernes endelige konklusioner og evaluering af dette projekt.

Som det fremgik i det ovenstående peger vores processuelle evalueringer på, at børnene profiterer af det tematiserede sprogarbejde.

Organisering/strukturering af læringsmiljø

Dokumentationen viser, at arbejdet i mindre grupper er medtænkt i organiseringen af særlige aktiviteter. Ved
fælles refleksion på personalemødet tilkendegiver pædagogerne, at de i perioder har forsøgt, at sikre at alle børn en gang ugentlig skulle have fordybelsestid.
Evalueringen viser, at fokus skal ændres fra alle børn, til grupper af børn (fra kvantitativt mål til kvalitativt mål). Derfor er det fremadrettet besluttet, at give grupper af børn sammenhængende fordybelsesdage.

Hvilke ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til?

• Aktiviteter baseret på mindre børnegrupper (kvalitetsorientering).
• Etablering af udendørs legezoner.
• Fokus på overgang fra børneinitieret til vokseninitieret aktivitet.
• Dokumentation af børnenes sproglige profitering (f.eks. ifm. Det tematiserede sprogarbejde).
• Fortsat fokus på børneperspektiv via børnemiljøvurderinger.

Hvad siger loven?

Forældrebestyrelsen i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner skal inddrages i udarbejdelsen og evalueringen af og opfølgningen på den pædagogiske læreplan.

Forældrebestyrelsen for den kommunale dagpleje skal inddrages i udarbejdelsen og evalueringen af og opfølgningen på den pædagogiske læreplan.

Hvordan har vi inddraget forældrebestyrelsen i evalueringen af den pædagogiske læreplan?

Forældrebestyrelsen er inddraget i tilblivelsen af den nye læreplan, ved at de løbende på bestyrelsesmøderne er blevet orienteret om, hvad vi har været optaget af. De har fået et udkast af den redigerede læreplan til gennemlæsning, og har givet tilbagemelding og feedback på denne.

Forældrebestyrelsen har fremadrettet foreslået, at kunne benytte sig af spørgeskemaer til forældregruppen. Hvis de/vi ønsker en konkret viden/evaluering i forhold til f.eks. specifikke tiltag, eller hvordan børnegruppens generelle udvikling og trivsel opleves af forældrene.

Fremadrettet skal forældrebestyrelsen orienteres, og inddrages mere løbende i vores evalueringsarbejde af f.eks. pædagogiske aktiviteter eller forskellige prøvehandlinger. Deres input og feedback skal inddrages, og fremgå af referater fra bestyrelsesmøderne.

Hvad siger loven?

En systematisk og udviklende evalueringskultur er central for den løbende udvikling af den pædagogiske praksis, og målet er bedre pædagogiske læringsmiljøer for børnene gennem en systematisk evalueringskultur og en meningsfuld og udviklende feedback til det pædagogiske personale.

Hvilke områder af vores pædagogiske læringsmiljø vil vi fremadrettet sætte mere fokus på?

• Fysiske og æstetiske læringsmiljø. F.eks. forstyrrende elementer i rummene skal mindskes (visuel støj), renovering/forskønnelse af børnehaven
• Sprog og kommunikation
• Social udvikling

Hvordan vil vi justere organiseringen af vores evalueringskultur?

Tidligere har personalet afholdt gruppemøde 1 time hver uge, men dette har vi det seneste år haft ændret, på baggrund af en konstatering af, at der ikke var tid til både planlægning, refleksion og evaluering på så korte møder. De to grupper har i stedet gruppemøde hver anden uge, men af 2 times varighed. På gruppemøderne skal der benyttes EVA-skemaer i forhold til prøvehandlinger, konkrete aktiviteter og evaluering af aktiviteterne. Det er desuden besluttet, at der fremadrettet skal være en dagsorden til hvert gruppemøde, samt at ledelsen skal deltage på nogle af møderne for at kunne give feedback og feedforward.

Strukturen på personalemøderne har vi også ændret, for at skabe tid til refleksion og evaluering. Ved hvert andet møde gives der mulighed for, at arbejde fordybende gruppevis. Ledelsen deltager skiftevis i grupperne i forhold til at give feedback og feedforward. Fremadrettet skal fokus på personalemøderne være mere disciplinering i forhold til at holde dagsorden, og mere systematik i de faglige refleksioner. Det vil være ledelsen og fagligt fyrtårns opgave at sikre dette.

Fagpersoner fra de tværfaglige teams deltager både på personalemøder og gruppemøder, for at give sparring, understøttelse og feedback på konkrete tiltag. Ved efterfølgende tværfaglige teams bliver der fulgt op, og evalueret på hvordan igangsatte tiltag fungerer. Det er vigtigt, at fokuspunkter og interne noter registreres i Hjernen og hjertet.

Til at undersøge og inddrage børneperspektivet vil vi fremadrettet benytte børnemiljøvurderingen fra DCUM (Dansk Center for undervisningsmiljø). 

Hvordan har eller vil vi på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan?

Vi ønsker at opkvalificere den skriftlige pædagogiske læreplan, gennem et øget fokus på systematisk refleksionskultur og evalueringspraksis på følgende vis

• Ifm. pædagogiske gruppemøder hver anden uge skal der udarbejdes en skriftlig dagsorden, som bl.a. indeholder løbende refleksioner over de igangværende aktiviteter, tiltag og evalueringer herom.
• Der afsættes tid til kollektiv refleksion på personalemøder.
• Ledelsen/fagligfyrtårn deltager i sparring efter behov i begge fora.